Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

tirsdag den 12. august 2014

Sen sommerferie

I år har jeg splittet min ferie, så jeg havde en uge i juni og nu er startet på min anden (og sidste) uge her i august. Faktisk var min plan at finde en afbudsreje i denne uge, men da sidste uge stod på hygge med venner i Køge og en tur til det svenske (se billeder), besluttede jeg at nyde København i denne uge. Så jeg skal til Zulu sommerbio i aften (hvis vejret forbedres markant), i tivoli fredag og høre Oh Land og i operaen lørdag og se den lille havfrue sammen med Jeanette.
Får i brugt alle de tilbud København byder på??

Søndag var jeg i tivoli med venner og familie, mit årskort bliver flittigt brugt

Søster og fætters søn er klar til at fiske efter ænder...
En storbypige i flugt fra de svenske fluer....
En af de få kantareller vi fandt
Krebsegilde 
hum dog: brød med tang, ramsløg olie, syltede løg, jomfruhummer og kryddermayo
De sørgelige rester

tirsdag den 8. juli 2014

Spinatpandekager

Den anden dag lavede jeg spinatpandekager med laks. Det var rigtig nemt og en meget lækker sommerret. Dejen lavede jeg som jeg plejer, dog skiftede jeg sukker og vanille ud med salt, peber og muskatnød og så selvfølgelig spinat (jeg brugte optøede spinat, men frisk dampede spinat ville også være godt). Som fyld, kan man bruge hvad man lige har. Her har jeg brugt dampede broccoli, ristede pinjekerner, laks og frisk mozzarella.




V E L B E K O M M E N

mandag den 7. juli 2014

Have vs. gårdhave

Jeg glæder mig tit over at bo i en storby, der er altid liv og spænende ting at tage sig til. København har bl.a. utrolig mange skønne grønne oaser, men at have egen have er helt sikkert et fremtidigt ønske. Mit ønske blev tildels opfyldt i foråret da lederen i institutionen, hvor jeg arbejder, besluttede at lave to af vores sandkasser om til bede. Vi har nu høstet: radiser, ærter og i dag spinat. For mig giver det en enormt tilfredsstillelse, at have børnene med i processen fra frø til grøntsager. Jeg forstår godt at der popper små byhaver op hist og her. Her hvor jeg bor er gården belagt med fliser, men stadig skøn at være i på en varm sommerdag.





En dejlig sommermad med rygeost, mayo, radiser og purløg

tirsdag den 3. juni 2014

Hyldesaft

I weekenden var jeg på rov....Hylderov. De første hyldeblomster er lige sprunget ud og det er nu de er bedst (det siger Meyer selv). Jeg plukkede en posefuld, skyllede og nippede de grove stilke af, tilsatte 5 skiveskårene øko citroner, 1 kg rørsukker, 1/2 pose brun farin og godt 2 liter vand. Nu står saften og trækker på køl og mit mundvand løber i vand bare ved tanken om et glas med hyldeblomstsaft og danskvand. God jagt :) 





søndag den 1. juni 2014

Hæklet iphone etui

I går sad jeg i min stue og observerede mængden af garn der lå der i kurven.... Og så kom jeg i tanke om noget jeg manglede, et etui til min iphone nu hvor vejret ikke er jakke vejr længere. I dag er det blevet afprøvet og det er SÅ smart. Har hæklet det i fastmasker og stroppen af Zpaghetti er også hæklet fast med fastmasker.  

Zpaghetti og kjole fra H & M matcher
Mit iphone hjem, når jeg er på farten
Det smukke sommervejr får roserne til at poppe

torsdag den 4. juli 2013

Lissabon part 2

Jeg vil lige starte med at fortælle kort om transport muligheder: metro (kører fra lufthavnen, let og overskueligt), bus (brugte vi ikke så meget, men virkede også overskueligt), tog (god mulighed for at komme lidt væk fra byen) og så er der sporvognene (vi havde svært ved at gennemskue tider og ruter, men helt sikkert en oplevelse at køre i dem). Man kan købe et 24 timers "transportkort" der kan bruges i og omkring byen.
Som lovet får i her en opfølgning på det der mad i Lissabon.... hmm deres spisevaner er noget anderledes end vores, ikke alene spiser de aftensmad ved 9-10 tiden men det de spiser er liiiidt sært. Jeg nævner i flæng klipfisk, kyllinge mave, creme tærter, små snegle, sardiner, friture stegte kødboller med en underlig røget smag.... Ikke særlig krydret mad men gerne tilsat koriander, kogte kartofler eller meget blege fritter. Vi forsøgte at finde steder med tapas, eller noget der så knap så lokalt ud og vi var heldige op til flere gange.
Venter på metro og en af de gamle sporvogne i Lissabons gader
Sardiner og min frokost den sidste dag
Lokal befolkningen
Bonus info: Vi var med på en gratis guidet tur med chill out tours (kan anbefales), hvor vi bla. mødte kvinden herover der bød på hjemmebryggede kirsebær vin :P

onsdag den 3. juli 2013

Lissabon part 1

Puha det er længe siden jeg har været her kære læsere, sidste uge kan undskyldes med en ferie i Lissabon, sammen med min søster. Hvilket giver anledning til de næste par blogindæg YAY :) Vi kom hjem i søndags efter 7 skønne dage i Lissabon, som vi i den grad synes er en overset storby i Europa. Byen der har alt hvad vi søgte kultur, strand, charme, varme og shopping muligheder (nogen undrer sig nok over at jeg ikke nævner mad her, men det skal jeg nok følge op på....). Vi havde bookede fly og hostel seperat, hvilket fungerede rigtig godt. Vi boede i den gamle bydel Grasa, på et lækkert, og billigt, hostel der hedder Grasa 28. Den gamle bydel er super hyggelig, lokal og charmerende med smalle brostens gader, farverige huse og vasketøj flagrende i vinden. Dog kan den være svær at finde rundt i.

Udsigten fra vores hostel
stue og gårdhave
kakler er i stor stil et varemærke i Lissabon, hvilket er praktisk da de beskytter facaderne. 
Desværre er billederne ikke så store da de er taget med min iphone, nogen glemte sit kamera....!? part 2 kommer imorgen :D

tirsdag den 21. august 2012

Når de små bliver store

Min søster fyldte 18 i weekenden, altså den yngste af mine søstre. Hende der altid har været den lille nuttede frækkert, er nu trådt ind i de voksendes rækker... Puha man føler sig pludselig gammel, men heldigvis ung nok til at fejre hende på A-bar i Odense (tror det er 7-8 år siden jeg sidst var der...) Her lidt billeder fra en dejlig fejring af søs i solen hos mor.

Fødselaren pakker gaver op med kæresten ved sin side
Brunsviger MUMS
Gustav der kaster med ALT :)

Søde Freja elsker tomaterne fra drivhuset
Forret
Hovedret
Det unge par og mormor

onsdag den 8. august 2012

The one and only

....Fridag i denne uge er idag, derfor har jeg gjort de ting jeg holder af og lidt af de ting man er nødt til...
Sovet længe -TJEK (blev vækket af skraldemændene):
Udforsket blogland og set Annemad i NY - TJEK (imorgen er der 14 dage til jeg rejser)
Vasket tøj - TJEK (det skal jo gøres)
Shoppet - TJEK (mere om det i morgendagens indlæg)
Handlet ind - TJEK (det er en af de dagligdags ting jeg nyder, især når jeg har tid)
Hentet pakke fra Trendy Living - TJEK (fedt med en hjemmeside, hvor de sender fragtfrit og hurtigt)
Spist sushi - TJEK (Et nyt sted, der er billigt og godt!)
Set håndbold - TJEK (øvøvøv drengene er ude af OL)
Drukket kaffe - TJEK (to kopper var nok til hjertebanken...ups)
Sludret med mor og bedste veninden - TJEK (det er så hyggeligt når man har tid :)

Kender i denne butik? Hvis ikke så læs med imorgen, for den er SÅ skøn!
Drikker kaffe, er jeg så voksen nu???


tirsdag den 24. juli 2012

kolde drinks og palmer

og sol sol SSoool, i min (stadig lidt nye) lejlighed.

Jeg drikker smoothie med:
2 friskpresset appelsiner
lidt citronskal
½ frossen banan
frosne hindbær
1 pære
lidt ingefær og mynte



Inden længe må jeg ud og nyde det gode vejr inden arbejdet kalder kl. 18, nyd det derude man ved aldrig hvornår solen kommer igen ;)

mandag den 28. maj 2012

Sommer stunder

Søsters couscous salat, mums
Ja ja som om det var dig der grillede søs... Men du ser nu godt ud alligevel
Nude nails
Solnedgangen fra tagterrassen hos søster og søren
Hygge på broen med Adam og Ingrid (til venstre for Adams øre ;)
Vi var langt fra de eneste, der havde taget plads i solens stråler :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...