Viser opslag med etiketten hjemmelavet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemmelavet. Vis alle opslag

onsdag den 25. marts 2015

Pulsvarmere

I weekenden havde jeg ikke de store planer og det passede mig udemærket efter første uge på job, ovenpå 14 dages ferie. Men fik da færdiggjort mit pyramiderør efter Jeanettes opskrift og et par pulsvarmere. Opskriften er ren freestyle og jeg synes det er lykkedes meget godt. Det var et fint lille projekt til at få ryddet en smugle ud i garn lageret. Jeg har brugt en lys grå angora blanding fra Pickles kombineret med Hverdagsuld. De er dejlig varme, men måske de her kolde dage lige skal overståes før de tages i brug.








onsdag den 15. oktober 2014

Strikket babytæppe

Da jeg var med strikkedamerne i Hemmet (se sidste indlæg), fik jeg strikket et babytæppe færdigt. Det er strikket i naturgarn og holdt i grå nuancer, måske kommer der jo en nummer 2 på et tidspunkt. Tæppet er lavet til min barndomvenindes lille Karla og skal bruges til at holde hende varm i barnevognen. Mønsteret er meget simpelt med en kant af retmasker og ellers 2 ret og 2 vrang forskudt, dobbelt perlestrik.



torsdag den 14. august 2014

Hæklet brudepar

Min gode veninde (der er blevet ret god til at hækle) var på besøg i sidste weekend, imens hun var her nåede hun at gøre en hæklet Kaj Bojesen abe færdig. Men ikke nok med det lavede vi et fælles projekt, nemlig et hæklet brudepar. Hun var nemlig blevet bedt om at bage en kage til et bryllup hun var til i weekenden og ingen "bryllupskage" uden et brudepar på toppen. Vi blev inspireret af den simple løsning her og modificeret udtrykket lidt. Faktisk havde vi lidt svært ved at sige farvel til det lykkelige par her <3

 
De består af hæklede kugler i forskellige størrelser, meget nemt og simpelt. Hatten og butterflyen er freestyle fra min hånd ;) Vi kan godt lide deres simple udtryk og synes ikke de skulle have øjne, næse og mund, men det kan man jo tilføje hvis man synes.

tirsdag den 8. juli 2014

Spinatpandekager

Den anden dag lavede jeg spinatpandekager med laks. Det var rigtig nemt og en meget lækker sommerret. Dejen lavede jeg som jeg plejer, dog skiftede jeg sukker og vanille ud med salt, peber og muskatnød og så selvfølgelig spinat (jeg brugte optøede spinat, men frisk dampede spinat ville også være godt). Som fyld, kan man bruge hvad man lige har. Her har jeg brugt dampede broccoli, ristede pinjekerner, laks og frisk mozzarella.




V E L B E K O M M E N

tirsdag den 3. juni 2014

Hyldesaft

I weekenden var jeg på rov....Hylderov. De første hyldeblomster er lige sprunget ud og det er nu de er bedst (det siger Meyer selv). Jeg plukkede en posefuld, skyllede og nippede de grove stilke af, tilsatte 5 skiveskårene øko citroner, 1 kg rørsukker, 1/2 pose brun farin og godt 2 liter vand. Nu står saften og trækker på køl og mit mundvand løber i vand bare ved tanken om et glas med hyldeblomstsaft og danskvand. God jagt :) 





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...