Viser opslag med etiketten grønt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grønt. Vis alle opslag

fredag den 26. oktober 2012

Mad til en kold tid




Rødbede suppe - et tip til supper

LØG - HVIDLØG - TIMIAN - OLIVEN OLIE - 
RØDBEDER - KARTOFLER - 1/4 KNOLDSELLERI
1 LITER BOUILLON

Løg (stort set alle løg kan bruges, dog giver rødløg mere sødme) og hvidløg hakkes groft og svitses med frisk timian (andre krydderier kan også sagtens bruges) dette er basen til alle de supper jeg laver. 
.............................................................................................

Grøntsagerne (groft skåret) tilsættes, øverst ses hvad jeg har tilsat, men igen skal man huske at grøntsager  som knoldselleri, gulerødder og rødbeder har ret meget sødme. Lad grøntsagerne tage smag af løgbasen i ca. 10 min og tilsæt bouillon. Grøntsagerne koger til de er møre og suppen blendes, smages til, og serveres med creme fraise og/eller anden topping. Bon appetit

tirsdag den 24. januar 2012

Fake it!

Her kommer et indlæg som jeg i skrivende stund ikke kan stå heeelt inde for, eller jo det passer det jeg skriver, men har langt fra kun levet sundt de sidste par dage! 2 fridage betyder 2 dage hvor man selv skal lave mad og der er ikke blevet sparret på noget:) Derfor er det nok også meget godt at jeg igår lavede en sund frugtsalat med grape, bladselleri, æble, ananas, citron saft og melon. Idag stod den så på en times stram op, iført mine nye lækre nike dri-fit bukser. Det var en ren fornøjelse, så hvis en af jer mangler et par fitness bukser kan de stærkt anbefales. God solrig tirsdag, jeg smutter på job inden så længe :)




Lidt grænseoverskridende at tage et billede af ens lår, men her får i det...

onsdag den 18. januar 2012

Charme, selvtillid og nu 1 år

Min bedste ven af de yngste hedder Karl og heldigvis har han også nogle dejlige forældre, som byder på kage dagen efter man var inviteret :) Det er jo dejligt, at der er nogen som tænker på én når man arbejder en søndag... Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag på Karls rigtige fødselsdag og selvom det igår var indpakningen der var det fedeste, er jeg sikker på at han bliver for lækker i det outfit jeg havde købt/hæklet til den skønne unge!





De fleste følger nok allerede med i Karls mors lækre blog...

søndag den 13. november 2011

Medejer af Brugsen:)

For nogle år siden blev jeg medlem af fdb, det er gratis og de har af og til nogle rigtig gode medlems tilbud. Man skulle tro dette er en reklame, men faktisk er jeg bare ret begejstret og jeg tjener ikke en klejne på dette indlæg. Den anden dag var jeg i Brugsen og blev spurgt om jeg ville bruge mine plus point...øøhh hvad? Plus point er noget man optjener når man får scannet sit fdb medlemskort og jeg havde da lige hvad der svarer til 50kr. Skøn overraskelse :) Desuden kan man få Samvirke gratis som medlem, et ret inspirerene magasin med nogle gode opskrifter og spændende artikler. I denne måned bl.a. om nordisk mad, den perfekte hummus og Shane Brox...



mandag den 10. oktober 2011

O'ense

Var i Odense i weekenden og der skulle ikke laves andet end at hygge! Som sagt så gjort både med veninder og familie, ihh hvor var det dejligt at se dem igen. Fredag aften lavede søster mad og jeg hindbærsnitter, hvorefter vi var vilde med dans... En god start på en dejlig weekend med alt hvad der dertil hører, se selv.




Rødbeder, tomater og skorzonerrødder fra mors have, glæder mig til at kokkerere! 
Et lille armbånd blev hæklet til en sej lille pige, som vi besøgte på OUH

tirsdag den 4. oktober 2011

Café C

Det er for mig stadig sidst i september (1. fordi jeg ikke vil flytte og 2. fordi jeg ikke har fået mine dagpenge) og derfor må der spares lidt. Der er ellers rigeligt at blive fristet af, når man sådan kører rundt i KBH for at se på lejlighed, men i dag var jeg standhaftig! Kørte hjem og lavede mig en lækker frokost, som ikke kan fås bedre på diverse Caféer! Frokosten bestod af:

Ingredienser:
Et stegt kyllingebryst, hvor der tilføjes lidt soya under stegningen.
Kogt og kold pasta
ærter (min yndlings grøntsag for tiden!)
forårsløg
Gede feta
oliven
Frisk Basilikum
Syltede hvidløg

Der er jo ingen grænser for hvad man kan putte i en pastasalat men denne her kombination var bare rigtig god:)


På Café C er der blomster i vinduerne :)

fredag den 3. juni 2011

Det er bare pynt...

Hvad gør man ikke for at give desserten lige lidt ekstra? Skal holde tøse fødselsdag i morgen og som en rigtig husmor er jeg gået igang med forberedelserne, herunder rabarber chips og kaffe kyskager...Det bliver godt!








Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...